Vil du videre med yoga’en ?

-      måske være yoga instruktør ?

 

 

Når man har gået til yoga et stykke tid og er blevet grebet af det, kan man få lyst til at gå videre med yoga'en, lære mere og gå mere i dybden.

 

Måske tænker man på at tage en uddannelse og selv blive yogainstruktør. Her dukker spørgsmålet så op, hvor det mon er bedst at tage en yoga uddannelse og her bevæger man sig ind i en jungle.

Det er fuldt ud forståeligt at man får lyst til at vide mere, men er det en yogauddannelse man gerne vil have, eller vil man gerne selv have mere, vide mere og lære mere ?

 

Mange tænker umiddelbart på at blive yoga instruktør når de gerne vil mere i dybden og her er der flere, der står parat bl.a. til at tage sig godt betalt, idet alle og enhver faktisk kan uddanne yoga instruktører.
Der er ingen regler, så man skal se sig godt for.


Men det er også en god ide at overveje, om man egentlig gerne vil undervise.
Om det virkelig er noget man brænder for og er man klar på at give yoga'en til andre og ikke selv modtage.
At være yoga instruktør kan gå ud over ens egen praksis, man kommer let til at forsømme den og yoga bliver ens arbejde.
Det man gør indenfor yoga: Læser, tager på workshops, følger blogs osv., det gør man for at videregive til andre.
Er det det, man vil ?
Eller vil man yoga for sin egen skyld, selv fordybe sig i viden, praksis, yogafilosofi, gerne have og opleve mere af det hele ?

 

Man kan tilmelde sig et "rigtigt" yoga center, hvor der alene er fokus på yoga og stedet indrettet til det formål.

Her kan der være stor forskel. Nogle steder dyrker man ”bare” yoga, andre steder er det nærmest en "uddannelse" i at være yogi - på deres måde.
Det synes nogle om og andre ikke.

 

Det aller bedste er at du lytter til dig selv og dine ønsker. Hvad er det du gerne vil med yoga'en, hvad vil du gerne opleve og vide ? Hvor går dine grænser for andres påvirkning ?

 

Når du dyrker yoga, så prøv at være rigtig godt og grundig tilstede, det behøver slet ikke være avancerede stillinger, snarere tværtimod.

Mærk yoga'en i din krop, din vejtrækning, i dine tanker og i dit hjerte.
Kun på den måde kommer du videre.
Bliv ved med at praktisere.
Mærk forandringerne og lad din yoga-vej være din egen.

 

Du kan samtidig fordybe dig i bøger og blogs på nettet. Der er et hav af muligheder og du skal vælge dem, du synes bedst om og som giver bedst mening for dig.

Desuden kan du tale med en yoga instruktør du har tillid til, for vedkommende har (på sin egen måde) gået på den samme vej som dig.

 

Yoga er en indre rejse, som er helt din egen.

Rigtig god tur !

 
- din instruktør i yoga og meditation, Odense