Undervisning i yoga
Jeg underviser i Hatha yoga, som er den originale og ældste form for yoga, der går flere tusind år tilbage.
I undervisningen lægger jeg især vægt på 3 elementer:
- Asana:
Den fysiske stilling, holdt statisk, der giver styrke, sundhed, vitalitet. - Pranayama:
Vejrtrækningen der forsyner kroppen med ilt, og brugt rigtig kan give mere energi og stilne sindet. - Dhyana:
Meditation, den indre fokusering, der giver større ro og centrering.
Jeg arbejder med let forståelige teknikker og øvelser – alle kan være med.
Undervisningen starter altid med en let opvarmning, bl.a. tre gode øvelser for nakke og skulder til at løse op for spændinger.
Så de forskellige yoga stillinger – asanaer – både stående, siddende og liggende til smidiggørelse, stræk, styrke og fokus på kroppen, der samtidig giver indre ro. Mellem øvelserne holdes en lille pause med dybe vejrtrækninger, for at slippe øvelsen og forberede den næste.
Øvelserne udføres meditativt, roligt og uden at overbelaste kroppen.
Derefter vejrtrækningsøvelser til forberedelse til meditation og nogen gange forskellige øvelser i meditation. Siddende eller liggende.
Til sidst afsluttes med afspænding, liggende, hvor hele kroppen gennemgås startende ved fødderne.
Yoga udføres med bare fødder eller sokker.
Undgå at spise og drikke lige inden og efter.
Det er en fordel at have trøje, sokker eller tæppe med. Især om vinteren.
Yoga er godt for krop og sjæl



